Overskriftsbillede til Internet – Fastnettelefoni/Bredbåndstelefoni – Pris – Aftaleforhold – Skift af teknologi (22-115)

RESUMÈ:

Klager havde en tv-grundpakke via kabel-tv-antennestikket (coax), som blev afregnet via en foreningsaftale. Herudover havde klager bredbånd og bredbåndstelefoni via telefonstikket (kobber).

Den 9. marts 2022 sendte indklagede et brev til klager om, at klagers bredbåndsforbindelse via telefonstikket (kobber) var forældet og kunne skiftes til en bredbåndsløsning via kabel-tv-antennestikket (coax), som ville give en hurtigere hastighed.

Klager gør gældende, at klager i forbindelse med aftaleindgåelsen blev lovet, at prisen ville være uændret inklusiv bredbåndstelefoni, hvilket var afgørende for klagers accept af aftalen.

Nævnet fandt, at det tydeligt fremgik af ordrebekræftelsen, at ændringen betød en stigning i abonnement med 99 kr. pr. måned. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.