Overskriftsbillede til Internet – manglende opsigelse – chatbot (23-113)

Resumé:

Klager havde et tv-abonnement hos Norlys og et internetabonnement hos indklagede (Stofa). Klager ønskede at opsige både sit tv- og internetabonnement grundet prisstigninger. Klager valgte at benytte den indbyggede chatbot-funktion på Norlys’ hjemmeside, idet klager var af den opfattelse, at Norlys og Stofa var den samme teleudbyder. Den 1. marts 2023 valgte klager gennem chatbot at opsige sit tv- og internetabonnement, og blev i den forbindelse udtrykkeligt spurgt, om han ønskede at opsige både tv- og internetabonnementet, hvilket han svarede ja til. Efterfølgende modtog klager en ordrebekræftelse på opsigelse af aftalen. Klager var herefter af den opfattelse, at klager havde opsagt både sit tv- og internetabonnement. Men klagers internetabonnement var ikke opsagt. Den 24. april 2023 kontaktede klager indklagede herom. Da Norlys og indklagede ifølge indklagede var to særskilte firmaer, startede klagers opsigelsesvarsel på en måned fra den 24. april 2023. Dette var klager ikke tilfreds med. Klager ønskede, at opsigelsesperioden for både tv- og internetabonnement startede fra den 1. marts 2023. Indklagede afviste klages krav. Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet. Under henvisning til den fremlagte dokumentation, herunder de fremlagte regninger, bemærkede nævnet, at indklagede i en lang periode inden indklagedes overgang til Norlys og inden klagers opsigelse af sit abonnement hos indklagede fremtrådte som Norlys eller en del af Norlys. Nævnet bemærkede, at indklagede ved at fremstå som Norlys eller en del af Norlys havde medvirket til at bringe klager i en vildfarelse om, at indklagede og Norlys var den samme udbyder. Nævnet bemærkede, at klager via chatbotten blev oplyst om, at både klagers tv- og internetabonnement ville blive opsagt, og at klager den 1. marts 2023 fik en ordrebekræftelse, hvoraf det ikke tydeligt fremgik, at det kun var klagers tv-abonnement, der var opsagt. Under disse omstændigheder var det nævnets opfattelse, at klager havde en berettiget forventning om, at han ved sin kontakt med Norlys havde opsagt også internetabonnementet hos indklagede. Nævnet fandt, at indklagede måtte bære risikoen for at klager blev bragt i vildfarelse om at indklagede og Norlys var den samme udbyder. Nævnet gav derfor klager medhold.