Overskriftsbillede til Klager over opkald til Guinea Bissau. (J.nr. 12.01-0105-03)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Klage over opkald til Guinea Bissau

Resume:
Sagen omhandler utilsigtet download af et opkaldsprogram, med betydelige regninger til følge. Teleankenævnet har behandlet lignende sager, og kom på den baggrund frem til en række krav til teleudbyderne for at imødekomme problemet. Som udgangspunkt hæfter kunden selv for regninger ved download. I de tidligere afgørelser var det springende punkt at teleudbyderen ikke havde vejledt kunden tilfredsstillende. I den konkrete sag havde indklagede oplyst om problematikken på sin hjemmeside og igangsat voksenspærring. Indklagedes implementering af voksenspærringen lå dog først 15. september 2002, selvom problematikken havde været kendt i branchen i et stykke tid og andre udbydere havde indført spærringen medio august. Flertallet i nævnet fandt derfor at den senere implementering skærpede indklagedes oplysningspligt og at denne ikke var opfyldt overfor klager. Klager fik derfor medhold.

Klager:
NN

Indklagede:
Telia
Ejby Industrivej 135
2600 Glostrup

Behandlet på nævnsmøde nr. 7 den 3. maj 2004

Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling for opkald til Guinea Bissau
Påklaget beløb: 5.955,05 kr.
Aftaledato: Løbende fastnetabonnement
Klageren reklameret til indklagede: 16. oktober 2002
Indklagede truffet afgørelse: 18. oktober 2002

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Primo oktober 2002 modtog klageren en regning fra indklagede, hvoraf fremgik 14 opkald til Guinea Bissau, som blev faktureret til i alt 5.955,05 kr. Klageren rettede henvendelse til indklagede og angav, at han mente at være blevet udsat for ”internet- svindel”. Klageren ønskede således ikke at betale for opkaldene, da indklagede burde have haft en voksenspærring, således at sådanne opkald ikke kunne ske. Hertil svarede indklagede, at de ikke havde registreret systemfejl eller fejltakseringer. Samtidig oplyste indklagede om, at opkaldene kunne være sket ved, at klageren havde fået downloadet en såkaldt dialer. En sådan dialer afbryder forbindelsen til ens normale internetudbyder og ringer i stedet op til et dyrt udenlandsk nummer via fastnettet. Dette opkald vil således figurere på klagerens almindelige telefonregning. På baggrund heraf fastholdt indklagede det udestående beløb. Herefter henvendte klageren sig til Teleabonnentforeningen af 1992, som på klagerens vegne anførte over for indklagede, at der var indgået et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk om, at opkald til numre til sex-tjenester skulle være spærret fra den 15. august 2002. Hertil svarede indklagede, at indklagede først indførte voksenspærring fra den 15. september 2002 og ikke fra den 15. august 2002. Da opkaldene var foretaget før denne dato, fastholdt indklagede kravet.

Klage modtaget i sekretariatet: 27. oktober 2003

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klageren

At opkrævningen for opkald til Guinea Bissau frafaldes, da han ikke mener at skulle betale for opkald, der skyldes en dialer, han uvidende er kommet til at downloade.

Indklagede

Fastholder krav om betaling for forbruget, da de ikke har registreret systemfejl, og opkaldene er foretaget, før indklagede har etableret en voksenspærring på opkald til Guinea Bissau.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Indledningsvist skal det bemærkes at klageren ikke bestrider at have foretaget de påklagede opkald, men alene gør indsigelse mod rimeligheden i, at han skal betale for opkaldene.
Endvidere bemærkes det at indklagede er klagerens leverandør både vedrørende fastnet og internet.

Parterne er enige om, at de påklagede opkald er foretaget fra klagerens telefonforbindelse, samt at opkaldene skyldes, at klageren har downloadet et opkaldsprogram, der har foretaget opkaldene via klagerens pc.

Klageren har oplyst, at det fremgik, at det pågældende opkaldsprogram var en ”Free Channel”.

Det følger af indklagedes almindelige abonnementsvilkår, at abonnenten hæfter over for teleselskabet for de ydelser, der leveres til klageren. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at klageren som udgangspunkt hæfter for de foretagne opkald til Guinea Bissau, da det ikke ses at være indklagede, der skal bære risikoen for, hvorledes klageren har anvendt sin adgang til internettet.

Da det som nævnt er ubestridt, at opkaldene er foretaget, før indklagede har indført voksenspærring på opkald til bl.a. Guinea Bissau, må sagen vurderes i lyset af Vestre Landsrets dom af 14. maj 2003.

I den forbindelse har sekretariatet bedt indklagede om at oplyse, i hvilket omfang de har advaret deres abonnenter om risikoen ved at koble sig på internettet.

Indklagede har oplyst, at indklagede var opmærksom på problematikken vedrørende utilsigtet download fra internettet og som følge heraf indførte en permanent spærring på visse numre, herunder opkald til Guinea Bissau. Denne spærring blev imidlertid først effektueret den 15. september 2002, på trods af at problematikken havde været kendt i et stykke tid blandt teleudbyderne, og uanset at andre udbydere havde indført den permanente spærring allerede medio august 2002.

Desuden har indklagede oplyst, at de på deres hjemmeside oplyser om risici forbundet med at bruge en dial-up forbindelse, herunder at visse hjemmesider forudsætter, at man downloader et program for at få adgang til særlige dele af hjemmesiden.

Et flertal af nævnets medlemmer finder, at det forhold, at indklagede har valgt at implementer den permanente voksenspærring senere end en række af de øvrige teleudbydere, har skærpet indklagedes oplysningsforpligtelse overfor klageren betydeligt. Flertallet vurderer på den baggrund, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst om, hvorledes klageren kunne beskytte sig mod utilsigtet høje telefonregninger i forbindelse med downloadning af programmer på internettet.

To nævnsmedlemmer finder, at det blandt offentligheden var alment kendt i august 2002, at internetbrugere skulle være påpasselige i forbindelse med downloadning af programmer på internettet, hvis brugerne ikke ønskede at udsætte sig for risikoen for høje telefonregninger. Set i lyset heraf vurderer mindretallet, at indklagede ikke skal pålægges en skærpet oplysningsforpligtelse, og at alene klageren kan holdes ansvarlig for følgevirkningerne af dennes anvendelse af internetforbindelsen.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE:

Der gives klageren, NN, medhold i klagen over indklagede, Telia Telecom A/S.