Overskriftsbillede til Mobil – aftaleforhold – krav om betaling af forbrug efter bortkomst/tyveri (J.nr. 10.11-0112-08)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Mobil – aftaleforhold – krav om betaling af forbrug efter bortkomst/tyveri

Resume:
Klagers mobiltelefon blev stjålet en lørdag. Umiddelbart efter ville klager spærre simkortet, men af indklagedes hjemmeside fremgik det, at klager havde lukket lørdag og søndag. Klager sendte derfor en mail, med det resultat at telefonen først blev spærret sent søndag. I mellemtiden var der sket misbrug, som klager efterfølgende blev opkrævet. Klager reklamerede derfor og sagen endte i Teleankenævnet. Nævnet fandt at mail ikke er en effektiv og korrekt måde at spærre på, medmindre dette er aftalt, eller selskabet har angivet at spærring kan foretages via mail. Klager skulle derfor have brugt indklagedes særlige spærringsnummer, som fremgik af indklagedes abonnementsvilkår og af dennes hjemmeside. Dog var nummeret på hjemmesiden angivet lige under oplysningen om, at der var lukket i weekenden uden særskilt oplysning om at nummeret var åbent 24/7. Det var derfor nævnets vurdering at det ikke kunne bebrejdes klager, at han fik det indtryk, at det ikke var muligt at komme i kontakt med indklagede i weekenden. Klager fik derfor medhold således, at klager kun hæftede for misbrug frem til afsendelse af mailen.

Klager:
NN

Indklagede:
Uno Tel A/S
Adelgade 116
8660 Skanderborg

Behandlet på nævnsmøde nr. 56 den 27. marts 2009

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Tyveri af mobiltelefonen – omfanget af klagers hæftelse
Påklaget beløb: 1.222.94 kr.
Påklaget periode: Den 1.februar 2008 til den 28. februar 2008
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 11. februar 2008.
Indklagede truffet afgørelse: Den 14. februar 2008

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager, som havde abonnement på mobiltelefon hos indklagede, fik sin telefon stjålet lørdag den 9. februar 2008 klokken 01.25. For at anmelde tyveriet loggede klager sig på indklagedes hjemmeside og konstaterede derved, at indklagede havde lukket lørdag og søndag. Da det efter klagers opfattelse herefter ikke var muligt at anmelde tyveriet telefonisk, sendte klager besked til indklagede via mail. Denne mail blev modtaget hos indklagede lørdag den 9. februar 2008 kl. 11.06.

Indklagede meddelte i mail til klager søndag den 10. februar 2008 kl. 12.10, at telefonen var spærret. Indklagede angav ikke noget tidspunkt for spærringen af telefonen i denne meddelelse. Derimod har klager anført, at indklagede først lukkede telefonen søndag den 10. februar 2008 efter kl. 01.30.

Inden lukningen var der foretaget opkald til udlandet, herunder et opkald registreret søndag den 10. februar 2008 kl. 00.17. Dette opkald er af indklagede registret til at have haft en varighed på lidt over en time og er debiteret til 938,72 kr. ex. moms

Klager anså sig ikke forpligtet til at betale for det forbrug der var foretaget efter det tidspunkt, hvor han havde sendt mailen med anmodning om spærring af telefonen til indklagede.

Indklagede ville derimod ikke friholde klager, idet meddelelsen om tyveriet ikke var sket i overensstemmelse med indklagedes anvisninger.

Ifølge indklagedes anvisninger skulle tyveri anmeldes på et særligt telefonnummer. Dette fremgik, ifølge indklagede, af den kontrakt, klager havde modtaget ved abonnementets oprettelse tre år tidligere. Det særlige telefonnummer til tyverispærring fremgik endvidere af klagers hjemmeside.

Da der ikke kunne opnås enighed, indbragte klager sagen for Teleankenævnet.

Klage modtaget i sekretariatet: Den 13. marts 2008

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:

Klager

Klager mener ikke, at han er forpligtet til at betale for det forbrug, der er foretaget efter det tidspunkt, hvor han havde meddelt indklagede, at telefonen skulle spærres.

Under alle omstændigheder mener klager ikke, at der kan blive tale om, at han skal hæfte for mere end 1.200,- kr.

Indklagede

Indklagede afviser at kreditere klager noget beløb, idet klager ikke foretog spærringen i overensstemmelse med indklagedes anvisninger og derfor må hæfte for forbruget, indtil spærringen blev foretaget.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Nævnet lægger til grund, at det omstridte beløb udgør det af klager anførte beløb på 1.222,94 kr.

Nævnet lægger endvidere til grund, at misbruget af klagers mobiltelefon er muliggjort af, at mobiltelefonen er bortkommet i tændt tilstand.

Ifølge lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2, hæfter brugeren som udgangspunkt for op til 1.200 kr., hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er blevet anvendt, og videregående hæftelse ikke følger af andre bestemmelser. Efter praksis sidestilles uberettiget brug af en tændt mobiltelefon med, at den til SIM-kortet hørende personlige hemmelige kode er blevet anvendt i forbindelse med brugen.

En videregående hæftelse på op til 8.000,- kr. kan ifølge lov om visse betalingsmidler komme på tale, såfremt udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode har været anvendt, og brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab.

Spørgsmålet i denne sag er, om klager har frigjort sig for hæftelsen for de 1.200,- kr. i kraft af sin underretning om tyveriet inden misbrugets opståen, eller om klageren tværtimod hæfter for et beløb på op til 8.000,- kr. som følge af, at klageren ikke underrettede indklagede i overensstemmelse med den af indklagede anviste procedure til spærring af telefonen snarest muligt, efter at klager havde fået kendskab til tyveriet.

Nævnet konstaterer, at klager ikke har underrettet indklagede om tyveriet på det særlige telefonnummer, som indklagede havde oprettet dertil, og som var anført på indklagedes hjemmeside. Klager har ikke forsøgt, om det var muligt at komme igennem på det særlige telefonnummer. Klager har imidlertid forsøgt at spærre mobiltelefonen ved at sende en mail til indklagede, og spærringen skete på grundlag af klagers mail.

Nævnet bemærker, at den underretning klager foretog via mail ikke kan anses for at være en tilstrækkelig underretning af indklagede. Underretning via mail er ikke en effektiv og korrekt måde at spærre på, medmindre dette er aftalt, eller selskabet har angivet at spærring kan foretages via mail.

Nævnet bemærker dog, at klager, på grundlag af oplysningerne på indklagedes hjemmeside, blev bragt i den vildfarelse, at han ikke kunne komme i telefonisk kontakt med indklagede i weekenden. Af indklagedes hjemmeside fremgik det under åbningstider, at der var lukket lørdag og søndag, og umiddelbart derunder var der anført tre numre for telefon, fax og tyverispærring, uden at det på nogen måde var tilkendegivet, at nummeret for tyverispær-ring var åbent hele døgnet.

Det er derfor nævnets vurdering at det ikke kan bebrejdes klager, at han fik det indtryk, at det ikke var muligt at komme i kontakt med indklagede i weekenden.

Nævnet finder således, at klager alene skal hæfte for forbruget fra det tidspunkt, hvor klager konstaterede, at hans mobiltelefon var stjålet, og til klager afsendte mailen til indklagede.

Nævnet træffer herefter følgende

AFGØRELSE

Der gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Uno Tel A/S.

Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 12.

Indklagede, Uno Tel A/S betaler 14.700 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet, jf. vedtægterne § 25.