Mobil – aftaleforhold – krav om betaling for forbrug foretaget af umyndig – indholdstakserede ydelser (J.nr. 10.12-0192-09)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Mobil- aftaleforhold – krav om betaling for forbrug foretaget af umyndig– indholdstakserede ydelser
Resume:
Klager havde købt en telefon og et abonnement, som skulle bruges af klagers ti-årige søn. Dette oplyste klager ved købet. Efterfølgende modtog klager dog en stor regning for køb af indholdstakserede sms’er. Nævnet fandt, at klager ved oprettelsen af abonnementet havde accepteret indklagedes vilkår og derfor som udgangspunkt hæftede for det pågældende forbrug. Forbrugerombudsmanden havde dog udarbejdet nogle retningslinjer i forhold til god markedføringsskik på teleområdet. En af disse omhandlede børn, efter hvilken en teleudbyder havde en ekstra pligt til at informere en forbruger om de risici, der var ved at udlevere en telefon til en mindreårig, bl.a. højere forbrug, og mulighederne for at begrænse dette, via bl.a. forbrugskontrol. Dette gjaldt dog kun hvis forbrugeren havde udtrykt, at et abonnement skulle bruges af en mindreårig. Nævnet fandt at det var tilfældet her, og at indklagede ikke havde vejledt klager tilstrækkeligt ved abonnementets oprettelse. Klager fik derfor medhold og var derfor ikke forpligtet til at betale den høje regning.
Klager:
NN
Indklagede:
Telenor A/S, tidligere Sonofon
Frederikskaj 8
1780 København V
Behandlet på nævnsmøde nr. 67 den 11. november 2010
SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Forbrug foretaget af mindreårig
Påklaget beløb: 4.172,88 kr.
Påklaget periode: Den 30. oktober – den 29. november 2008
Abonnementsform: Mobil
Reklameret til indklagede: Den 2. december 2008
Indklagede truffet afgørelse: Den 17. marts 2009
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager indfandt sig i indklagedes butik i Odense den 30. oktober 2008 med henblik på at købe en mobiltelefon til sig selv og en Nokia mobiltelefon til sin 10-årige søn.
Klager har overfor Teleankenævnet oplyst, at hun i forbindelse med købet af mobiltelefonen til sønnen spurgte indklagede, om der var spil på mobiltelefonen, da klagerens søn havde spillet en del spil på sin gamle telefon. Under købet henledte klager opmærksomheden på sin søns gamle telefon, hvor det havde været muligt at benytte sig af præinstallerede spil, men hvor det ikke havde været muligt at købe spil via en WAP- funktion. Ifølge klager oplyste indklagede i forlængelse heraf, at der ikke var spil på den nye Nokia 6131 telefonen, som klager overvejede at købe til sin søn. Klager forstod indklagedes udsagn på den måde, at det ikke var muligt at benytte sig af indholdstakserede WAP-tjenester via Nokia 6131 telefonen. Herefter købte klageren telefonen. Der blev samtidig indgået en abonnementsaftale, hvor klager blev indsat som kunde og bruger af Nokia 6131 samt bruger af nummeret xx xx xx xx. Klager oplyste indklagede om, at Nokia telefonen skulle gives som gave til hendes søn og bad i den forbindelse indklagede om at pakke telefonen ind.
Klager overdrog efterfølgende telefonen til sin søn. Klageren har oplyst, at hun kort tid efter modtog en regning på 600 kr. Den 29. november 2008 ringede klager til indklagede. Under denne samtale oplyste indklagede, at der ventede klager en regning på 2.489,40 kr. Indklagede oplyste klager om, at regningen dækkede over køb af spil. Den 2. december 2008 meddelte klager indklagede, at klager ikke ville betale regningen samt fremadrettede regninger. Klageren anførte i den forbindelse, at klageren ved købet ikke var blevet oplyst om, at det var muligt at købe spil via telefonen. Den 12. december 2008 fremsendte indklagede en ny regning til klager på i alt 4.172,56 kr. som dækkede over det samlede forbrug foretaget fra den telefon, som klager, efter det oplyste, havde overdraget til sin 10-årige søn.
Den 17. marts 2009 meddelte indklagede klager, at indklagede på baggrund af en intern teknisk undersøgelse kunne konstatere, at der havde været foretaget et forbrug, som specifikt dækkede over køb af spil via telefonens WAP-funktion. Eftersom telefonen var købt og ejet af klager, ville indklagede fastholde kravet om betaling for køb af indholdstakserede tjenester.
Klager indbragte herefter sagen for Teleankenævnet:
Klage modtaget i sekretariatet: 10. april 2009
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER:
Klager
Klageren mener, at hun i forbindelse med købet af telefon og abonnement mundtligt skulle have været informeret om, at det var muligt at benytte sig af indholdstakserede WAP-tjenester via Nokia 6131-telefonen og om mulighederne for at foretage børnespærring, da det ifølge klager var kendeligt for indklagede, at telefonen skulle bruges af hendes 10-årige søn. Klageren blev først klar over muligheden for spærring, da hun ringede til indklagede 29. november 2008, hvor hun blev oplyst om dette. Klager finder, at indklagede som den professionelle part i aftaleforholdet skulle have informeret klager om dette i forbindelse med købet af Nokia 6131 telefonen.
Indklagede
Den interne tekniske undersøgelse hos indklagede har vist, at forbruget på 4.172,56 kr. er foretaget via klagers SIM-kort, og at de fakturerede beløb vedrører køb af spil via telefonens WAP-funktion. Der er ikke fundet nogen fejl eller uregelmæssigheder ved undersøgelsen, hvorfor kravet om betaling for køb af spillene fastholdes. Klager var oprindeligt af den opfattelse, at opkrævningen vedrørte spil, der var præinstalleret på telefonen, men der er tale om køb af spil via telefonens WAP-funktion. Indklagede bemærker samtidig, at klager, i forbindelse med købet af telefonen og abonnementet til sin søn, har skrevet under på, at hun har læst kontrakten, hvor der informeres om mulighederne for forbrugskontrol og børnespærring. Indklagede er tillige af den opfattelse, at klagerens tilvalg af ekstra services i form af Automatisk saldokontrol og Hemmeligt Nummer indikerer, at klager er blevet informeret om de forskellige services herunder børnespærring og forbrugskontrol. På denne baggrund mener indklagede, at klager skal hæfte for det fulde beløb på 4.172,56 kr.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Indledningsvis skal nævnet bemærke, at ingen af parterne har anfægtet nævnets kompetence til at træffe afgørelse i denne sag. Ved vurdering af nævnets kompetence har nævnet lagt vægt på, at tvisten mellem parterne vedrører betalingsforpligtelsen i henhold til det registrerede og debiterede forbrug og ikke vedrører indholdet eller kvaliteten af de indholdstakserede SMS’er.
I perioden fra den 10. oktober 2008 til den 29. november 2008 bestilte klagers søn spil via Nokia mobiltelefonen i henhold til markedsføring fra indholdsudbyderens hjemmeside. Det fremgår af kopi af mobilaftalen fra den 10. oktober 2008, at klager er den juridiske ejer af ovenstående nummer. Det fremgår af samme mobilaftale, at klager har læst og accepteret priser og vilkår for privatabonnement V1008-V01. I punkt 11 i abonnementsbetingelserne på side 14 står der følgende under Betalingsforhold: ”Du hæfter for alle beløb, der registreres i forbindelse med aftalerne.” Der står i næste afsnit: ” Hvis du har overladt dit SIM- kort til en anden person….hæfter du..som ejer af abonnementet”. På side 11 samt 12 i abonnementsbetingelserne gives der information om muligheden for at købe tillægstjenesten ”Forbrugskontrol.” Det er specificeret, at dette giver mulighed for at holde styr på, hvor meget ens børn taler for. Det fremgår endvidere, at der med Forbrugskontrol er mulighed for at vælge et maksimum, som ens barn må sende sms’er for.
Nævnet skal bemærke, at idet klager ved abonnementsoprettelsen har tilkendegivet, at hun accepterer indklagedes abonnementsvilkår, er disse vilkår gældende mellem parterne, uanset om klager faktisk har læst vilkårene. Klager har således ved sin underskrift accepteret at hæfte for alt forbrug foretaget på nummer xx xx xx xx.
Udgangspunkt må derfor være, at klager skal hæfte for det fulde beløb, hvilket er i overensstemmelse med det, parterne har aftalt. Klageren har påstået sig fritaget for betaling af indholdstakserede tjenester, der er leveret i perioden fra den 10. oktober 2008 til den 29. november 2008. Klageren har i den forbindelse gjort gældende, at sønnen blot har anvendt nogle spil m.v. Nævnet skal bemærke, at klager har oplyst, at det er hendes 10- årige søn, der har foretaget det omhandlede forbrug. I den forbindelse er nævnet opmærksom på, at Forbrugerombudsmandens den 2. april 2008 har udarbejdet Retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (teleretningslinjerne). Det følger af teleretningslinjernes punkt 12 vedrørende børn og unge, at:
”Ved indgåelse af abonnementsaftaler om mobiltelefoni bør forbrugeren oplyse, om brugeren af telefonen er mindreårig. Såfremt dette er tilfældet, må den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren har fået behørig vejledning om de risici, der kan være forbundet med udlevering af en mobiltelefon til en mindreårig, samt hvilke foranstaltninger forbrugeren kan træffe for at imødegå disse. Den erhvervsdrivende bør også være opmærksom på, om det er en mindreårig, der skal være bruger af telefonen, således at den erhvervsdrivende kan vejlede om de særlige risici i forhold til børn.”.
Det følger endvidere af punkt 12, at:
”…udviklingen af nye funktioner til mobiltelefonen, herunder muligheden for at købe indholdstakserede SMS-beskeder, anvendelsen af mobiltelefonen som betalingsmiddel mv., kan medføre et højt forbrug. Det er derfor nødvendigt, at særligt forældre og andre, der udleverer mobiltelefoner til børn, bliver mere opmærksomme på muligheden for at oprette saldokontrol.”.
Det følger endvidere af teleretningslinjerne punkt 11 og af § 22, stk. 5 i udbudsbekendtgørelsen, at udbyderen skal gøre slutbrugeren opmærksom på adgangen til gratis saldokontrol både i salgssituationen og på tidspunktet for indgåelse af kontrakten med slutbrugeren. Teleankenævnet finder det på baggrund af klagers oplysninger godtgjort, at klager i forbindelse med købet af telefonen oplyste til den person, hun blev ekspederet af, at telefonen skulle anvendes af hendes 10-årige søn. Idet det herefter var kendeligt for indklagede i salgssituationen, at abonnementet skulle bruges af en 10-årig, burde den ansatte hos indklagede i overensstemmelse med pkt. 12 i teleretningslinjerne og markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik have vejledt klager om de økonomiske risici, der var forbundet med udleveringen af telefonen til et barn, og om mulighederne for at eliminere eller formindske denne risiko ved at oprette saldokontrol eller tilsvarende relevante beskyttelsesforanstaltninger – fx spærring for indholdstakserede tjenester.
Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at klager skal stilles som om, at der var aftalt spærring for indholdstakserede tjenester, og nævnet giver derfor klager medhold i det fremsatte krav, hvorefter klageren ikke er forpligtet til at betale de 4.172,56 kr., der vedrører køb af spil via telefonen.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE
Der gives klager, NN, medhold i klagen over indklagede, Sonofon A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager, jf. vedtægternes § 13.
Indklagede, Sonofon A/S, bidrager som tilsluttet Teleankenævnet til nævnets drift og betaler derfor ikke sagsomkostninger, jf. vedtægternes § 26.