AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Den 3. maj 2018 – møde 140

RESUMÉ:

Indklagede registrerede med en måneds mellemrum køb af to mobiltelefoner ved samtidig indgåelse af to mobilabonnementer via indklagedes hjemmeside. Aftalerne var indgået ved brug af klagers personlige oplysninger, herunder hans NemID. Klagers mor kontaktede indklagede og oplyste, at klager var udsat for identitetstyveri, og at klager derfor ikke anså sig for forpligtet til at betale for mobilabonnementer samt mobiltelefoner. Forholdet var anmeldt til politiet. Under nævnets behandling af sagen blev der fremlagt en udskrift fra en afhøringsrapport fra politiet, hvoraf det fremgik, at M havde spurgt klager om en tjeneste, og at klager indvilligede i at hjælpe M, hvorfor klager frivilligt udleverede sine personlige oplysninger, herunder brugernavn, personlig kode og nøglekort til sin NemID til M. Det fremgik videre, at klager var gået med til dette, på betingelse af, at alle regninger vedrørende mobiltelefonen, skulle sendes til M, og at klager troede, at M overholdt sin aftale om, at M sørgede for betalingen, hvorfor klager igen lod M bruge hans Nem-ID oplysninger til bestillingen af endnu en mobiltelefon. Ankenævnet fandt ikke, at klager godtgjorde, at de indgåede aftaler ikke var indgået med klagers vidende og accept. Nævnet lagde vægt på, at klager udleverede sine personlige oplysninger, herunder NemID, velvidende, at disse oplysninger skulle bruges i forbindelse med indgåelsen af aftaler med indklagede. Nævnet bemærkede, at klager ved sin håndtering af de fortrolige elementer af sin NemID, herunder ved udlevering af sine personlige oplysninger til M, havde udvist uagtsomhed. Klager hæftede derfor over for indklagede for betaling i henhold til aftalerne.

Læs hele afgørelsen her: Mobil – identitetstyveri (17-212)