Overskriftsbillede til Mobil – uanmodet levering – forældelse – passivitet (18-117)

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Den 4. februar 2019 – møde 151

RESUMÉ:

Indklagede registrerede klagers oprettelse af to forbrugsafregnede mobilabonnementer den 20. juli 2010. Klager henvendte sig først til indklagede den 29. marts 2018 og påklagede opkrævningerne. Klager kunne ikke anerkende at have indgået aftale med indklagede om de pågældende abonnementer og påklagede opkrævningerne over for ankenævnet. Indklagede fremlagde to ordrebekræftelser, som var sendt til klagers adresse den 21. juli 2010. Ankenævnet fandt det sandsynliggjort, at ordrebekræftelserne blev modtaget af klager, og at der i juli 2010 blev indgået aftale om levering af to forbrugsfakturerede mobilabonnementer. Ankenævnet fandt, at klagers krav på tilbagebetaling var omfattet af de formueretlige forældelsesregler i forældelsesloven (Lovbekg. nr. 1063 af 28. august 2013 om forældelse af fordringer), hvorefter krav, der er ældre end 3 år, som udgangspunkt er ophørt ved forældelse. Klager burde efter ankenævnets opfattelse på et langt tidligere tidspunkt have konstateret, at hun betalte for to mobilabonnementer. Nævnet fandt, at klager ved at have betalt abonnementsafgift i næsten 6 år, har udvist en sådan grad af passivitet, at hun derfor var bundet af aftalen, uanset om denne eventuelt har været indgået utilsigtet. Ankenævnet fandt ikke, at det kunne tillægges afgørende betydning, at indklagede ikke havde mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation, idet denne begrænsede mulighed for dokumentation efter ankenævnets opfattelse beroede på klagers passivitet. Klager fik ikke medhold i klagen.

Læs hele afgørelsen her: Mobil – uanmodet levering – forældelse – passivitet (18-117)