Overskriftsbillede til Mobilt bredbånd – Aftaleforhold – Overdragelse af abonnement – Passivitet – Bevisbyrde – Forældelse

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Sag 20-138

Oktober 2020

RESUMÉ:

Den 15. november 2008 indgik klagers far en aftale om et mobilt bredbåndsabonnement med tilhørende telefonnummer 3120xxxx og et mobilabonnement med tilhørende telefonnummer 4084xxxx. I juli 2010 bad klager om, at telefonnummer 4084xxxx blev overdraget til klager. Indklagede modtog i den forbindelse en overdragelsesformular, hvoraf der kun fremgik overdragelse af mobilabonnementet. I marts 2020 kontaktede klager indklagede, da klager havde konstateret hævninger på klagers betalingsservice. Indklagede oplyste, at hævningerne skyldes, at klagers far abonnement var tilmeldt klagers betalingsservice. Klager gjorde over for indklagede gældende, at han sammen med overdragelse af mobilabonnementet i 2010 anmodede indklagede om overdragelse af det mobile bredbåndsabonnement. Klager ønskede tilbagebetaling af indklagedes opkrævning for det mobile bredbåndsabonnement i perioden 2010 –2020. Ankenævnet fandt, at klagers krav på tilbagebetaling var omfattet af forældelsesreglerne i forældelsesloven hvorefter krav, der er ældre end tre år, er ophørt ved forældelse. Ankenævnet fandt endvidere, at klager ikke alene ved sin egen forklaring om, at han i 2010  havde anmodede om overdragelse af både mobilabonnementet og det mobile bredbånd, havde løftet bevisbyrden herfor. Det var desuden ankenævnets opfattelse, at klager havde udvist passivitet ved først at have konstateret betalingerne på klagers betalingsservice efter mere end 10 år. Som følge heraf gav ankenævnet ikke klager medhold i klagen.

Læs hele afgørelsen her