Opkrævning for forbrug på abbonement, der menes opsagt. (J.nr. 11.06-1152-03)
AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET
Klagetema: Aftalevilkår – opkrævning for forbrug på abonnement, der menes opsagt.
Resume:
Klager havde et fastnetabonnement og dertil et manuelt operatørvalgs abonnement. Efter en flytning opsagde klager abonnementet og fik et nyt nummer. Efterfølgende blev klager faktureret for forbrug gennem abonnementet. Nævnet kom frem til, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at abonnementet var blevet opsagt. Grunden til at der opstod forbrug på abonnementet var, at klagers gamle nummer var blevet tildelt en ny bruger. Denne situation kunne kun opstå, hvor den eller de, der efterfølgende har erhvervet klagers tidligere telefonnummeret, enten har eller har haft et kundeforhold hos indklagede. Indklagede kunne let gennem sine kundeaftaler finde frem til den, der havde foretaget forbruget. Dertil burde indklagede havde gjort klager opmærksom på, at de stadig havde en aftale, når der ikke havde været registreret forbrug på nummeret i en længere periode. På grund af sagens specielle omstændigheder fandt nævnet, at klager ikke skulle hæfte for det pågældende forbrug. (For lignende sag, se J.nr. 11.06-0861-04)
Klageren:
NN
Indklagede:
Tele2 A/S
Gl. Køge Landevej 55
2500 Valby
Behandlet på nævnsmøde nr. 16 den 22. november 2004
Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling for forbrug
Påklaget beløb: 1.135,36 kr.
Aftaleform: Løbende fastnetabonnement
Påklaget periode: 10. oktober 2002 til 11. marts 2003
Klageren reklameret til indklagede: 20. august 2003
Indklagede truffet afgørelse: 17. december 2003
KLAGENS INDHOLD OG FORLØB
Klager, der var kunde hos TDC, tilmeldte sig den 25. februar 1999 1001-automatisk forvalg hos indklagede på sit telefonnummer XX. Da klager i klageskemaet til Teleankenævnet oplyste, at hun havde et abonnement hos indklagede, hvor hun selv tastede 1001, går nævnet ud fra, at klager før tilmeldingen til 1001-automatisk forvalg havde en aftale om 1001-manuelt forvalg hos indklagede.
I september 2000 skulle klager flytte og i den forbindelse sendte TDC en ordrebekræftelse til klager, hvoraf det fremgik, at flytningen ville blive udført 7. september 2000, og at klager i den forbindelse fik et nyt telefonnummer YY. Klager opsagde samtidig sit abonnement hos indklagede. Denne opsigelse har indklagede dog aldrig modtaget.
I august 2003 blev klager kontaktet af indklagedes inkassobureau, idet hun ikke havde betalt for telefoni (opkald til internettet) på telefonnummer XX i perioden 10. oktober 2002 til 11. marts 2003 i alt 566 kr.
Klager bestred at hæfte for det pågældende forbrug, idet hun mente, at hun dels havde opsagt telefonabonnementet i september 2000, dels ikke var i besiddelse af en computer, hvorfor hun ikke kunne foretage opkald til internettet.
Indklagede fastholdt imidlertid kravet, idet indklagede ikke havde modtaget klagers opsigelse af hendes abonnement i henhold til abonnementsvilkårene. Endvidere havde indklagede ej heller – på nær 24. juli 2003 – modtaget post retur fra klager. Derfor fastholdt indklagede betalingskravet.
Herefter henvendte klageren sig til Teleankenævnet.
Klage modtaget i nævnet: 6. januar 2004
PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER
Klageren
Ønsker ikke at betale den påklagede regning, da hun mener, at hun har opsagt sit abonnement i september 2000 og derfor ikke har kunnet foretage de pågældende opkald.
Indklagede
Fastholder det påklagede beløb, da indklagede ikke har modtaget en opsigelse fra klageren vedrørende den påklagede aftale.
NÆVNETS BEMÆRKNINGER
Som sagen er forelagt, skal nævnet tage stilling til, om indklagede er berettiget til at opkræve klagers forbrug hos indklagede på et tidspunkt, hvor klager har opsagt sit gamle telefonnummer og har fået nyt telefonnummer hos sin fastnetudbyder TDC.
Forbrugerklagenævnet har i to sager behandlet en tilsvarende problematik.
Det fremgår af indklagedes abonnementsvilkår pkt. 7.1., at såfremt kunden flytter, ændrer, eller opsiger sit faste abonnement hos den af kunden valgte udbyder af det almindelige telefonnet, er kunden forpligtet til senest samtidig at anmelde dette til indklagede. Det fremgår endvidere af pkt. 10.1, at abonnementet kan opsiges af begge parter med 30 dages skriftlig varsel.
Indklagede har oplyst ikke at have modtaget en opsigelse eller en meddelelse om ændring fra klager i henhold til abonnementsvilkårene.
Det kan konstateres, at indklagede ikke har faktureret klageren i perioden fra opsigelsen af nummeret hos TDC september 2000 og frem til sommeren 2002. Den manglende fakturering i denne periode skyldes imidlertid, at der ikke har været noget forbrug på nummeret, da dette ikke har været tildelt en anden abonnent. Nævnet har i forbindelse med sagens forberedelse fra TDC modtaget oplysning om, at klagers gamle nummer XX blev genudbudt 10. juni 2002.
Indklagede har oplyst, at indklagede ikke har modtaget post retur bortset fra en enkelt faktura 24. juli 2003. Indklagede har oplyst, at klageren har betalt en regning i oktober 2003 med den nye ejer af nummerets forbrug. Klager har imidlertid forbeholdt sig retten til at kræve det betalte beløb retur, idet klager ikke mener, at betalingsforpligtelsen består.
Sagen blev behandlet på nævnets 11. møde 9. august 2004, hvor den blev udsat på indhentelse af yderligere oplysninger.
Sagen har været forelagt TDC med henblik på at få klarlagt, hvilke foranstaltninger TDC foretog i forbindelse med, at klager fik flyttet sit nummer XX til et nyt nummer. TDC har oplyst nævnet om, at TDC nedtog klagers 1001 automatisk forvalg 7. september 2000. Dette var normal procedure hos TDC. Nummeret har herefter været hvilende hos TDC i perioden 7. september 2000 til 10. juni 2002. Da nummeret blev genudbudt til en ny kunde 10. juni 2002, var det derfor uden 1001 automatisk forvalg. Imidlertid er det muligt, at det forbrug, der registreres efter den 10. oktober 2002, er foregået via 1001 manuelt forvalg, som klager tidligere havde haft en aftale med indklagede om. Et manuelt forvalg kan f.eks. ifølge TDC ligge i den nye kundes PC fra tidligere. Nævnet har noteret sig, at der er tale om internetopkald. Den abonnent, som har overtaget klagers gamle telefonnummer, må sandsynligvis have tilmeldt sig indklagedes internet med en cd-rom, hvorved et 1001-forvalg er tilføjet computerens opkaldsnummer. Da klagers gamle telefonnummer var registreret i forvejen hos indklagede, går forbruget af automatisk ind på den kontrakt, hvor nummeret er registreret. TDC anfører, at en mulig årsag til, at klager er blevet faktureret den nye abonnents forbrug, er, at klager ikke har opsagt sit 1001-abnnement hos indklagede.
Sagen har endvidere været forelagt IT- og Telestyrelsen, der har oplyst, at der ikke findes regler på området, der regulerer teleselskabernes pligt til at ”rense” telefonnumre for forvalg m.v. IT- og Telestyrelsen har dog oplyst, at det efter deres opfattelse foregår rutinemæssigt, idet teleudbyderne også skal rense numrene for andre funktioner, f.eks. ”banke på”-tjenester m.v. Endelig har Teleankenævnets tekniske rådgiver Jørn Johansen oplyst, at det formentlig ville være teknisk muligt at etablere et ”intelligent” system, som kunne forhindre disse problemer i at opstå.
På baggrund af ovenstående er det nævnets vurdering, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at klager har opsagt sit 1001-automatisk abonnement hos indklagede i henhold til de gældende abonnementsvilkår. Det henstilles derfor, at klager hurtigst muligt får dette forhold bragt i orden.
Med hensyn til, hvem der kan gøres hæftelsesmæssigt ansvarlig for det påklagede forbrug, skal nævnet dog bemærke følgende:
Indklagede har oplyst, at det påklagede forbrug alene kan opstå i situationer, hvor den eller de, der efterfølgende har erhvervet klagers tidligere telefonnummeret fra TDC, enten har eller har haft et kundeforhold hos indklagede. I den konkrete sag er der tale om internetforbrug. Det er derfor nævnets opfattelse, at indklagedes forvalg derfor må have været indkodet i den computer forbruget er sket igennem, idet det i modsat fald ikke ville have været muligt at have noget forbrug hos indklagede.
Da årsagen til det påklagede forbrug således er opsætningen af den tilsluttede computer hos den nye abonnent på klagers gamle telefonnummer, er det i øvrigt nævnets opfattelse, at forbruget i forholdet mellem indklagede og den nye abonnent ikke nødvendigvis kan anses for uanmodet levering af en tjenesteydelse. Nævnet har ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på, at installation af internetadgang på en computer via indklagede forudsætter en aktiv handling fra den, der installerer en sådan adgang, og at der i den forbindelse tildeles brugeren både et brugernummer og en adgangskode. At det påklagede internetforbrug således foregik via indklagede var eller burde derfor være kendeligt for den nye abonnent, ligesom det hos indklagede var eller burde være muligt at identificere hos hvem, dette forbrug rettelig skulle faktureres.
I den forbindelse skal nævnet i øvrigt bemærke, at det ville have været hensigtsmæssigt og eventuelt medvirkende til, at denne klage ikke var opstået, at indklagede, såfremt indklagede i en længere periode konstaterede, at der ikke var noget forbrug på en kontrakt, henledte brugerens opmærksomhed på, at kontrakten fortsat var aktiv. Dette kunne ske ved, at indklagede f.eks. en gang om året udsendte en påmindelse til alle de brugere, der i årets løb havde haft et meget lille eller intet forbrug, om, at indklagede fortsat havde de pågældende registreret som aktive kunder.
På baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder er det derfor nævnets opfattelse, at klager, uagtet, at denne ikke kan godtgøre, at indklagede har modtaget en opsigelse af 1001-automatisk abonnementet, ikke skal hæfte for det forbrug, der er opstået i perioden 10. oktober 2002 til 11. marts 2003.
Nævnet træffer herefter følgende:
AFGØRELSE:
Klager, NN, gives medhold i sin klager over indklagede, Tele2 A/S.
Det indbetalte klagegebyr på 150 kr. returneres til klager jf. vedtægternes § 12.
Indklagede, Tele2 A/S, betaler 14.000 kr. i sagsomkostninger til Teleankenævnet jf. vedtægternes § 25.