Overdragelse af abonnement – tvist om fortolkning af mundtligt indgået aftale. (J.nr. 11.08-0539-04)

Opdateret: 27.04.2021

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET

Klagetema: Overdragelse af abonnement – tvist om fortolkning af mundtligt indgået aftale

Resume:
Klager skulle til udlandet og fremlejede i den forbindelse sin lejlighed. Klager kontaktede derfor indklagede telefonisk, da hun ikke havde behov for sit fastnetabonnement, mens hun var væk. Hendes abonnement blev derfor overført til fremlejeren, der dog ikke betalte sine regninger, hvorfor klager blev opkrævet i stedet. Nævnet fandt det sandsynligt, at klager og indklagede ved den telefoniske henvendelse er blevet enige om, at lade fremlejer indtræde i abonnementsforholdet, især da der efterfølgende er blevet fremsendt en ordrebekræftelse. Indklagedes abonnementsvilkår åbner dog op for et par forskellige måder hvorpå fremlejer kunne indgå i abonnementsforholdet, med forskellige konsekvenser for klagers hæftelse, hvis fremlejer ikke betalte sine regninger. Da det ikke af ordrebekræftelsen klart fremgik hvilke ændringer i forhold til abonnementet der var foretaget, og fordi indklagede var den stærke kontraktspart og professionelle, anså nævnet indklagede som nærmest til at hæfte for den vildfarelse, som klager var kommet i vedrørende hæftelse for fremlejers manglende betalinger for forbrug. Klager fik derfor medhold.

Klageren:
NN

Indklagede:
TDC A/S
Nørregade 21
0900 København C

Sagen behandlet på nævnsmøde nr. 14 den 4. oktober 2004

SAGSFREMSTILLING
Klagen vedrører: Indklagedes krav om betaling af abonnement
Påklaget beløb: 6.428,17 kroner
Påklaget periode: 16. oktober 2003 til medio januar 2004
Abonnementsform: Fastnet
Klageren reklameret til indklagede: 8. marts 2004
Indklagede truffet afgørelse: 18. marts 2004

KLAGENS INDHOLD OG FORLØB

Klager oprettede et fastnetsabonnement hos indklagede 5. februar 2003. Klager kontaktede 1. juli 2003 indklagede telefonisk og forklarede, at da hun skulle studere i Australien i en periode, og da hendes lejlighed på Uglevej, som følge heraf skulle fremlejes, havde hun ikke brug for sit fastnetabonnement i den periode. I henhold til klager havde indklagede derfor tilbudt klager, at den nye lejer i denne periode kunne overtage klagers abonnement. Indklagede ville i samme periode opkræve abonnement og forbrug hos den nye lejer. Indklagede bekræftede over for klager ved ordrebekræftelse af 7. juli 2003, at den nye lejer var registreret som ny betaler. De 4 følgende regninger blev herefter sendt til og betalt af den nye lejer. Da regningerne for december, januar og februar 2003/04 imidlertid ikke blev betalt, modtog klager, mens hun stadig opholdt sig i Australien, en opkrævning for ovennævnte periode. Klagers far bestilte herefter på datterens vegne hvilende abonnement hos indklagede 20. januar 2004, og betalingsadressen blev ændret til faderens adresse. Da klager atter var i Danmark, kontaktede hun indklagede og oplyste, at hun atter ville genindtræde i sit abonnement med indklagede, men at hun nægtede at hæfte for det forbrug, der havde været i perioden december, januar og februar 2003/04. Herefter anmodede klager 11. februar 2004 om, at betalingsadressen blev ændret på ny, hvorefter klager endelig 4. marts 2004 bestilte abonnementet genopsat på adressen Uglevej, der samtidig fremover skulle være ny betalingsadresse. 20. april 2004 restanceopsagde indklagede klagers abonnement.

Klage modtaget i sekretariatet: 13. april 2004

PARTERNES KRAV OG BEGRUNDELSER

Klageren

Bestrider, at hun er forpligtet til at betale abonnement og forbrug i den periode, hvor abonnementet i henhold til en mundtlig aftale med indklagede var overtaget af de nye lejere på adressen Uglevej 13, 4. th. Dette har indklagede bekræftet over for klager ved ordrebekræftelse af 7. juli 2004. Klager finder subsidiært, at hun ved sin telefoniske henvendelse til indklagede gjorde det klart for indklagede, at hun ikke selv havde nogen gavn af at lade sit telefonabonnement fortsætte i den periode, hvor hun var i Australien. Indklagede må derfor være nærmest til at bære risikoen for, at den lejer, de lod indtræde som betaler i klagers abonnement, ikke betaler for abonnement og forbrug. Indklagede har ikke på noget tidspunkt gjort det klart for klager, at hun fortsat hæftede for abonnement og forbrug, selv om abonnementet med indklagedes accept var overladt til den nye lejer.

Indklagede

Fastholder, at klager hæfter som abonnent i henhold til de gældende abonnementsvilkår, og at ordrebekræftelsen af 7. juli 2003 ikke er udtryk for en ændring i kundeforholdet, men alene en ændring af betalingsadressen, idet den nye lejer blot er registreret som betaler.

NÆVNETS BEMÆRKNINGER

Som sagen er oplyst, forekommer det overvejende sandsynligt, at klager over for indklagede ved sin telefoniske henvendelse har udtrykt, at hun ikke havde ”brug for sit telefonabonnement” i den periode, hun var i Australien, og at hun derved indirekte formulerede et ønske om at ophøre med kundeforholdet/være frigjort for hæftelsen for abonnementet i samme periode. Under samtalen forekommer det sandsynligt, at de muligheder for en sådan ændring, der var i henhold til abonnementsvilkårene, har været drøftet, og at der herefter mellem parterne er opstået en vis form for enighed om, at det i klagers situation var hensigtsmæssigt, at den nye lejer blev registreret som betaler for abonnementet. I al fald må det lægges til grund, at indklagede forstod og registrerede klagers ønske som et ønske om ændring af betalingsadressen/ny betaler. Dette er også kommet til udtryk i den efterfølgende ordrebekræftelse, indklagede sendte til klager. Imidlertid må det lægges til grund, at der ved den mundtlige aftales indgåelse ikke har været en fælles forståelse mellem parterne af, hvilken ændring der var registreret og de hæftelsesmæssige konsekvenser heraf. Således må det lægges til grund, at klager forstod den modtagne ordrebekræftelse således, at hun ikke hæftede for abonnementet i den periode, der var registreret en ny betaler. Indklagede har medvirket til, at klager var i vildfarelse med hensyn til de hæftelsesmæssige konsekvenser af den registrerede ændring, idet der ikke i ordrebekræftelsen henvises til abonnementsvilkårene med hensyn til, hvilken ændring der var registreret, og hvilke konsekvenser dette fik for abonnementsaftalen.

Nævnet skal bemærke, at det af indklagedes abonnementsvilkår pkt. 2 fremgår, at kunden hæfter for betalingen for de ydelser, der leveres i henhold til abonnementsaftalen også i de tilfælde, hvor der er registreret en betaler eller en bruger, som er forskellig fra kunden.

Nævnet har noteret, at det i henhold til abonnementsvilkårene er muligt at registrere følgende modifikationer i et abonnementsforhold, der kan få indflydelse på abonnementets betalingsforhold:

– særskilt betalingsadresse i henhold til vilkårenes pkt. 2.A.,
– en særskilt bruger i henhold til vilkårenes pkt. 2.B. og
– overdragelse af abonnementsaftalen i henhold til vilkårenes pkt. 16.

For så vidt angår registrering af overdragelse af en abonnementsaftale, har nævnet bemærket, at det af abonnementsvilkårenes pkt. 16 fremgår, at indklagede kan stille krav om skriftlig overdragelse, men at dette er ikke et absolut vilkår. Nævnet finder derfor, at klager kunne have en berettiget forventning om, at abonnementet var overdraget alene på baggrund af en mundtlig aftale.

Abonnementsvilkårene omtaler ikke særskilt registrering af en ny betaler. Indklagede har i ordrebekræftelse af 7. juli 2003 over for klager bekræftet, at der er registreret en ny betaler på adressen Uglevej 13, 4. th. Indklagede har i sin udtalelse til nævnet af 14. maj 2004 anført, at den på baggrund af den med klager indgåede mundtlig aftale registrerede ændring af 7. juli 2003 er en ændring af betalingsadressen. Indklagede har over for nævnet forklaret, at registrering af ny betaler og ny betalingsadresse anses som en og samme ting. Nævnet finder dog, at klager på baggrund af, at indklagede i sin ordrebekræftelse har anvendt udtrykket ”registrering af en ny betaler” uden henvisning til abonnementsvilkårenes bestemmelser herom har medvirket til, at klager har befundet sig i en vildfarelse om, hvilken af de forskellige mulige ændringer af abonnementsforholdet, der var aftalt mellem parterne.

Nævnet skal i øvrigt bemærke, at indklagede har anført, at indklagede udsender en ordrebekræftelse for hver eneste ændring, der registreres i et kundeforhold netop med henblik på, at der vil kunne rettes op på eventuelle misforståelser kunden og indklagede imellem. Nævnet finder, at udsendelse af en ordrebekræftelse er en hensigtsmæssig foranstaltning, men finder samtidig, at det af ordrebekræftelser tydeligt bør fremgå, hvilken ændring der er registreret, og hvilke konsekvenser denne ændring har for den indgåede abonnementsaftale. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at indklagede i et abonnementsforhold må anses for at være den stærke kontraktspart og dermed som den professionelle i højere grad har ansvar og dermed bærer risikoen for, at en indgået forbrugeraftale er uklar.

På baggrund heraf er det herefter nævnets opfattelse, at det må være indklagede, der er nærmest til at bære risikoen for, at den indgåede aftale med klager har været uklar, og at klager som følge heraf bør være fritaget for at hæfte for forbrug i perioden 7. juli 2003 til 20. januar 2004.

Nævnet træffer herefter følgende:

AFGØRELSE

Klager, NN, gives medhold i klagen over indklagede, TDC A/S.