Mobil – Aftaleforhold – Pris på abonnement – Krav om tilbagebetaling (22-20)
Resumé:
Klager havde et mobilabonnement hos indklagede til 199 kr. om måneden.
Den 25. november 2021 var klager i telefonisk kontakt med indklagede, da klager ønskede at bestille en ny IPhone og AirPods Pro. Ifølge klager oplyste indklagedes medarbejder i den forbindelse, at klager betalte for meget for sit abonnement, da prisen for abonnementet var 109 kr.
Klager ønskede tilbagebetaling af differencen på abonnementsprisen. Klager henviste til, at indklagede i en længere periode havde opkrævet næsten den dobbelte pris.
Nævnet fandt, at indklagede ikke har været forpligtet til at kontakte klager og oplyse om muligheden for at få prisen på klagers abonnement sat ned, selv om indklagede udbød et næsten tilsvarende abonnement til en lavere pris.